RSSland.dk lukker sit nuværende format – overvejer nu fremtiden for siden

Pga. diverse problemer med siden har jeg set mig nødsaget til at lukke RSSLand.dk ned.

Der har både været problemer med bots/crawlers/spiders der har lænset indholdet på siden og derved belastet serveren vi lå på. Desuden blev der indsendt mange hundrede bot tilmeldinger dagligt som gjorde administrationen af siden ret træls.
Det også endte med at give problemer for min webhost og jeg vurderede hurtigt at det ikke kunne betale sig at omkode store dele af siden, da den aldrig helt fik den success jeg havde håbet på.

Jeg går lidt i tænkeboks og ser om jeg kan finde på noget godt at lave her på siden i stedet for den gamle RSS portal.