Efter sidste år at have læst om Tour de Munkebjerg, har det været en lille ønske om at prøve løbet. Jeg syntes ikke at mit løb har været fantatisk på bakker, så derfor var det mål at se om Munkebjerg kunne besejres. I år opdagede jeg dog løbet for sent, men da der kom en hvis finhval I vejen for løbet, så blev tilmeldingsfristen udvidet og løbet flyttet. Så var det bare med at melde sig til, og fortsætte løbetræningen. I ugerne op til løbet I onsdags, syntes jeg at havde sporet en god fremgang med løbestilen og ikke mindst hastighed og udholdenhed. Og især udholdenheden skulle komme på prøve, når det først begynder at gå op af bakke. Liva, Malthe og Ditte havde taget med mig. Vi parkerede ved Munkebjerg Hotel, hvor mållinien var placeret. Dog skulle vi ned af bakken til startlinien, som var helt nede ved fjorden. Så vi bevægede os afsted ned af bakken med barnevognen. Og kort inden af startskudet gik, begynde Ditte retur gangen op af bakken igen. Med sved på panden nåede de I mål, efter at de 2 hurtigste løbere havde passeret mållien. Men de stod nu klar til heppe da jeg kom forbi. Efter en lidt urolig start, hvor vi fra at fylde hele vejens bredde, skulle ind på I kanten på venstre side af vejen, fandt jeg hurtigt et passende tempo, som jeg mente jeg kunne holde og samtidigt have energi I overskud til at kæmpe mig op af bakken. De sidste 500 meter mod bakken, begyndte jeg at spare sammen. Mens andre forsøgte at speede op, som tilløb til komme op af. Så jeg blev overhalet. Men da jeg først nåede op på bakken, kunne jeg heldigvis begynde at overhale de andre igen. En super fornemmelse, at at have økonomiseret godt med energien. Dermed ikke sagt at det ikke var super hårdt. Pulsen fløj I vejret og tempoet ned. Men jeg formåede at holde mig løbende hele vejen. Derfor var det en super fed fornemmelse at have nået toppen, og kunne løbe forbi parkeringpladsen og ind forbi Malthe, Liva og Ditte der stod og heppede på ved mod mållinien. Så det var det store smil der kom frem, da jeg passerede mållinien. Tiden blev efter ejet ur til 34 minutter og 4 sekunder. Så jeg er super tilfreds. Kunne være sjovt at prøve igen næste år. -- Links: VIF Fotografens billeder Sportsgalleriet billeder
Når man kører med sin GPS tændt på de fleste ture igennem Danmark, kan man ikke ladevære med at tænke tanken om hvordan TMC styres. Efter en søgning på Google, fandt jeg som også hurtigt frem til Vejdirektoratets hjemmeside. Får jeg undrede mig en del over at man ikke kan se de store vejarbejder på E45 mellem Vejle og Århus på ders live kort. Det kunne jo være skønt at se hvor meget at en 13km. strækning med en fartgrænse der normal er på 130 km/t tager, når man kun må køre 90 km/t. Og måske enda samtidig generer noget ekstra kø. Men nej, ingen informationer… eller? For faktisks registeres der vejarbejder igennem TMC. Men åbenbart kun udvalgte områder. For her til aften var der kun vejarbejder at se på den sønderjyske del af E45. og enda hele 4 meldinger. Og også en række andre vejarbejde rundt omkring I Dannmark. Syntes bare at det er noget mærkeligt at der ikke findes nogle I Midt- og vestjylland, Østjylland og Bornholm, når der er masser af registreringer for de andre områder. Om det skyldes at disse vejarbejder er forskelligt påvirkede I dagtimerne og nattetimerne. Grundet er for det meste kun arbejdes på udbedring af vejene om natten ved jeg ikke. Men det burde være teknisk muligt at lave et sæt TMC besked til dagtimerne og et andet til nattetimerne, sådan at man altid kan få de korrekte meldinger. Omkring ulykker syntes jeg det fungere bedre. Eller I hvertfald, de finder for det meste vej til TMCen. Dog typisk med en noget optimisisk vurdering på hvor lang tid man bliver forsinket. Har sjældent set et uheld der forsinker mere end 10 minutter. Så jeg har lavet min egen lille regel med lige at gange med 2, 3 eller 4 alt efter hvor mange biler der er på vejen, og hvad meldingen af. Om det fx. er stort uheld eller blot tabt gods. Men de kommer trods alt på. Har dog aldrig mødt en TMC melding, der har været så forsinkende, at min Garmin har vurderet en alternativ rute som en bedre mulighed. Det kunne derfor være rart med lidt mere præcise meldinger. Danmarks Radios P4s trafikservice, må siges at fungere en del bedre en TMCen. Måske det kunne være en ide med bedre samarbejde mellem P4s lytter meldingssystem og Vejdirektorates trafikinfomations center.
Så kom dagen endelig, hvor jeg satte mig i bilen og kørte den lange vej til Københavns Lufthavns P15 i regnvejr og blæst. Alt dette for frivilligt at stille op til en 21,1 km lang tur til fods over Øresundsbroen sammen med næsten 30.000 andre. Vi var 10 løbere fra firmaet (DIS/PLAY), som havde sagt ja til at deltage. Vi mødtes i god tid, hvor fik de nye seje løbetrøjer på. Mens vi fik tanket op på kulhydrater via bananer og energidrikke, fik vi snakket om taktikker og den rette påklædning til turen. For vejret var lettere ustadigt. Hele formiddagen havde der drevet byer ind og ud, mens der i perioder havde været lidt sol. Dette skiftede vejr, skyldtes også at der blæste en god vind hen over Øresund. Heldigvis primært i ryggen. Men i tiden op til start, blev det faktisk det pæneste solskin, med enkelte hvide skyer. Og det holdt tørt på hele turen over broen. Tasker og baggage skulle afleveres i lastbiler senest kl. 14:30, hvor de strøg afsted over broen inden den lukkede. Sådan at vores tasker kunne være klar når vi kom over målstregen. Dette skulle senere vise sig at være en vigtig ting. Kl. 15:00 begyndte opstillingen i feltet, hvor man skulle finde sin fart gruppe. Sådan at man var sikret at løbe ved siden af andre, der løber samme hastighed. Og dermed undgå for meget tumult og skubberi når løbet bliver skudt i gang. Derefter gik det i stille gang frem mod starten. For samlingsstedet var Amager Strandpark, og start linien var ved tunnelåbningen mod Peberholm. Vi stod ca. midt i feltet, i nærheden af ballonerne der sagde 1:45. Det var vist lige 30 min. hurtigere end hvad jeg havde i tankerne som en habil sluttid. Men nuvel, de andre måtte bare overhale mig hvis det var. Da startskudet gik, lød der en hujen og klappen og feltet begyndte så småt at rykke sig en smule. Men først efter en 12-13 minutter nåede vi til startlinien, hvor løbet blev igang sat. Skønt med en start der gik ned af bakke. Men hold da helt op hvor blevet det hurtigt varmt. De første ca. 4 km gik i tunellen under Øresund, og med så mange mennesker asende og massende afsted i tunellen, så steg temporaturen hurtigt. Man kom til at svede vildt. Så det var en hel lettelse at komme ud i den friske luft på Peberholm, og dermed også det første væskedepot. Men tunnellen var en special oplevelse, hvor man virkelige mærkede den positive stemning der herskede. For hver kilometer mærke der blev passeret af de foreste, igangsattes der en jubel ned igennem feltet. Det gav et ekstra kick til kamp gejsten. Og så kom den pragtfulde rolige stigning mod toppen af broen. Og hvilken udsigt. Man kunne ikke undgå at løbe og kigge ud til siderne, og bare nyde hvert et øjeblik. Vinden og udsigten gjorde at man ikke mærkede det gik op af. Nu nok heller ikke den mest voldsomme stigning, men jeg holdte en god fart. Faktisk blev jeg lidt nervøs for om jeg havde lagt for hårdt ud, da jeg plejer at have en krise omkring de. 8-9 km, hvor jeg må sætte hastigheden lidt ned. Men det gik bare så fint, og fornemmelsen var super, så jeg fortsatte mit rytme uændret. Det var en fed fornemmelse at løbe over toppen på broen. Det gav et adrenalin kick. Tænkt at jeg var nået så langt. På vejen ned af broen passerede jeg 15 km. mærket, velvidende at jeg nu var på vej til at sætte personlig distance rekord. Men jeg kunne stadig mærke overskud på energi kontoen. Og nu gik det jo ned af bakke med god medvind. Så helt slemt kunne det ikke være. Korrekt som mange har skrevet, så startede det hårde løb først da man kom i land i Sverige. Der var skøn opbakning fra de mange svenskere der var mødt op. Lions Club orkester stod og spillede et sted, og et samba orkester gav opvisning og opmuntring til de sidste kilometre. Da jeg så 19 km mærket begynde mit overskud af slippe op, koncentration gik på at holde mig løbende til målstregen var nået. Men det gjorde ondt. Opdagede faktisk ikke at jeg passerede 20 km. mærket, som ellers burde være ganske tydeligt, da der var mellemtids måtter udlagt der. Kort før mål, måtte jeg så kaste håndklædet i ringen, og komme ned i gang for første gang på turen. Men i det samme, klappede en anden dansker mig på skulderen og skubbede mig i gang med en hurtig peptalk, og så var jeg på vej igen. SUPER. Takker Det var fedt, og straks viste mållinien sig i horisonten. Nu skulle den bare holdes hjem. Super fed fornemmelse at nå over mållinjen. Jeg havde nu begået mit første halv marathon. En ting som i efteråret virkede uvirkelig at jeg nogensinde skulle nå den distance. Men nøj hvor er det fedt at se at sådan et projekt kan lykkes. Godt man havde den super oplevelse at leve højt på. For nu startede kaos. Lige efter at mållinjen var passeret, røg man lige ind i en mur af mennesker. Og nøj hvor havde man bare brug for noget væske. Men ak.. der var langt ned til væskedepotet. Og de første mange boder var tomme. Og folk skubbede og maste. Først 10 minutter efter man var i mål, kunne man få vand.. og ikke energi drik… den var væk. Dertil gik det videre i sløvt tempo til en energibar, som krævede et offer i form af plump i min kindtand, frem til en banan uddeling. Et par kanelgifler blev det også til, inden man fik medalje og en taske. Og så skulle chippen fra skoen også lige afleveres. Og man kunne jo dårligt nå sine føder uden at musklerne begyndte at krampe. Men efter lidt kamp kom den af. Så var det afsted til at finde sin taske i lastbilerne. For ny var solen forsvundet bag mørkeskyer og det blæste voldsomt. Det blev hurtigt rigtig koldt. Og man havde frosset på vej igennem kaos. Så det var et super skønt gensyn med tasken for at få træningsdragt og den vindtætte jakke på. Afsted for at finde kollegaerne på det aftale mødested ved blodbussen. Det gik pænt stærkt. Men hjemturen begyndte langsomt. For køen til busserne voksede og voksede. Så vi besluttede os for at gå mod stationen, og se om vi kan fange taxa på vejen. Og det lykkedes. Så vi kom hurtigt til stationen, hvor vi en hurtig Bruger King menu i øresundstoget på vej til København igen. Endelig var man tilbage i bilen, hvor turen gik mod Jylland igen. Var hjemme godt brugt på slaget midnat. Hvor jeg lige måtte tjekke min tid. Desværre var der ged i tidstagningen, så det var bruttotider der var meldt ud. Men jeg havde ramt mit mål. 2 timer og 14 minutter. Men da netto tiderne kom, var jeg vildt imponeret over min formåen. Officiel sluttid blev: 1 time 59 minutter og 57 sekunder. Yes.. lige under den famøse 2 timers grænse. FEDT! Jeg er helt vildt stolt.
På lørdag er kommer kulminationen på løbetræningen hen over vinteren og foråret. Godt nok har jeg været lidt af og på, som motivationen har været til. Men jeg syntes at jeg er ved være klar. Søndag d. 30. maj, løb jeg min hidtil længste tur. Det gik fra hjemmet til svigerforældrene i Stenderup på en lille omvej. Sådan at turen nåede op på hele 15,5 km. Den klarede jeg i fin stil på 1 time og 35 minutter. Så hvis jeg blot kan ramme samme fine rytme, omgivet af masser af andre løbere, så skulle der være en god chance for at jeg kan komme fint i mål. I fredags fik jeg til årets sommerfest i firmaet, overrakt mit startnummer. Så hvis du vil se mig lide, skal du spotte nummer 19021 blandt de ca. 60.000 deltagere. Det bliver en hård dag, men jeg glæder mig som et lille barn. Bare det at have løbet 15,5 km er helt vildt. Og på lørdag skal jeg slå den rekord igen. Jeg vil og jeg skal. Verdens eneste motionsløb der foregår både over og under vandoverfladen skal gennemføres. Jeg håber at været arter sig fint, uden alt for meget regn. Og så vil det heller ikke gøre noget, hvis der er medvind hen over Øresundsbroen. Satser på et lille træningstur mere inden det går løs. Men så er det afsted til Amager hvor starten går kl. 16 lørdag eftermiddag. Så det bliver sikkert pænt sent inden jeg når tilbage til Løsning igen. Vi ses til Broløbet 2010.
Fornylig var jeg på et SharePoint 2010 Deep Dive kursus på Teknologisk Institut i Høje Taastrup, hvor vi fik en række smarte tricks til hvordan man nemt kan fejlsøge på en løsning. i SharePoint 2010 er der indført et så kaldt correlation id, som kan bruges som reference for en fejl. Ved at bruge den correlation id, kan man hente linierne ud fra loggen, som er relateret til idet. Dermed lette overblikket, end selv side og søge loggen igennem. Nedenstående kode kan modiferes til eget behov. Det er et powershell script, som blot skal gemmes i en PS1 fil og eksekveres igennem PowerShell på serveren. 1: #Tjekker for SP snapin
2: $snapin = Get-PSSnapin | Where-Object{$_.name -eq "Microsoft.Sharepoint.Powershell"}
3: if( $snapin -eq $null)
4: {
5: Write-Host Adding snapin for SharePoint -ForegroundColor Green
6: Add-PSSnapin Microsoft.Sharepoint.Powershell
7: }
8:
9: $corID = Read-Host -Prompt "Indtast Correlation"
10: Get-SPLogEvent -StartTime (Get-Date).addminutes(-10) | Where-Object {$_.correlation -eq $corID | select message }
Happy hunting.
or et par nogle uger siden, kastede vi os ud i hvad der viste sig at blive et større projekt. Vi havde længe haft en ønske om at få skiftet det gamle slidte gulv ud, samt at få ens gulv i alle rum. Da vi flyttede ind for 3 år siden, var der laminat i nogle rum, og gulvtæppe i andre. Vi skiftede dog hurtigt det slidte gulvtæpper ud med et billigt laminat gulv fra Bauhaus. Men det holdt desværre ikke længe. Nu var der så hul i økonomien til at få det hele klaret, for hele huset. Så det var bare fedt. Men det var jo ikke bare gulvet der skulle skiftes. Ditte fik også den gode ide, at male alle rum igen, så de lige blev frisket op. Så der er blevet knoklet. Men selvom der bliver knoklet hist og her, så mangler vi stadig en del. Eller rettere.. det er vist mig der skal knokle. Jeg mangler at få monteret fejelister ved dørene, kabelbakker i stuen, samt få orden på kontoret med arbejdsplads og opbevaring i en skøn forening. Håber at vi kan nå en del i denne weekend, så vi snart kan komme plads. Det er ved at være lidt træls at leve i et halv færdigt hus. Som du kan se på billedet, så var Malthe en super hjælper til at hive tapettet af på Livas værelse. Både Malthes og Livas værelse måtte have nyt tapet op, da vi fjernede de gamle skabe som huset blev skabt med. De var så faldefærdige, at de måtte ud. Så nu går jagten efter at finde nogle nye garderobe skabe, som ikke har bøjlestang, men masser af hyller…. og ja.. til nogle fornuftige penge. Så tror snart vi tager en tur i IKEA og ser hvad de har. Deres hjemmeside mangler lidt oplysninger hvad det angår på deres produkter. Vi tænker at placere ungernes klædeskab på kontoret, for at give dem det mere luft på deres værelser. Og med den nye indretning på kontoret, så er der plads til det der. Totalt multirum efterhånden. :-) Jeg skal nok poste lidt billeder når det hele er på plads.
Det er lang tid siden at den sidste opdatering er landet her på hjemmesiden. Men nu må jeg igang med med at få fyldt lidt indhold på. At der ikke har været skrevet siden at Liva blev født, skyldes en masse ting. Det er nu ikke Liva der har taget al min tid, men der har været en masse andre ting at de har udfordret. Men der er sket en masse ting. Liva har nu fået vand i håret og døbt Liva Haahr-Nielsen. Dette skete d. 27/3, hvor vi tog fusen på vores kære familie. Vi havde inviteret til barnedåb lørdag d. 27. marts 2010, og gjort alt for at holde på en stor hemmelighed. Nemlig at vi også havde arrangeret et bryllup. Men det blevet taget som en super overraskelse. Dagen blev lige som vi havde håbet og planlagt. Vi blev gift i Stenderup Kirke kl. 11, hvorefter at vi skålede med de fremmødte. Herefter gik turen afsted til Snaptun Færgegaard, hvor vi fik en skøn dag til at gå, med fantatisk mad og drikke. Jeg havde fået min chef Anders Lynge til at fotografere os. Det er også ham der har taget billedet du kan se her. Jeg skal nok se at få lagt lidt flere billeder op. Men der går desværre nok lidt tid, da vi lige nu har pakket hele huset ned, for at få lagt nyt gulv i hele hytten. Håber snart jeg kan få den næste opdatering klar til bloggen.
I fredags havde vi tid på fødegangen, for at få vurderet om fødslen skulle sættes igang. Så vi ankom spændt til Horsens Sygehus kl. 8. Her sad vi så og ventede på hvad der skulle ske.
Ditte fik kørt en CTG strimmel og blodtrykket blev taget. Herefter gik lægen og jordemoderen til vurdering, for at se hvad der skulle ske.
Efter lidt tid, blev der lavet lidt yderlige test. Og de viste sig desværre, at der var indtrådt svangerskabsforgiftning. Så det blev besluttet at fødsels skulle ske forholdsvis hurtigt.
Først ville de prøve at se, om de kunne prikke hul på vandet, for at sætte fødslen spontant igang. Det lykkedes desværre ikke. Så der blev booket tid til et kejsersnit samme dag. Så formiddagen gik i stille og roligt tempo, hvor vi havde tid til at indstille os på, hvad der skulle ske.
Klokken nærmede sig 13, da vi rullede stille afsted mod operationsstuen. Og da kl. 13:06, kiggede Liva ud til os. Jeg fik fornøjelsen af, være med til at vaske hende. Jeg slog hurtigt til, da jordemoren tilbød mig at klippe det sidste af navlestrengen over, samt give hende sin første ble på.
Liva blev målt til 50cm og en vægt på 3582g.
Liva var lysvågen fra hun kom ud, og de første mange timer efter. Og var sulten på livet. Allerede mens Ditte var på opvågningen, fik hun sit første måltid. Og siden har hun spist godt.
Sidst på eftermiddagen kom vi så ned på barselsgangen, og fik vores familieværelse. Og så måtte mobilerne startes op, og i fuld gang med at ringe familien op, og fortælle om nyheden. Indimellem kunne vi lige nå at få lidt aftensmad, hvilket var tiltrængt, da det jo var længe siden at morgenmaden var spist.
Bedstefar og bedstemor havde passet storebror Malthe. Så de kiggede ud samme aften, for at se det lille vidunder. Og storebror var stolt, selvom gaverne trak den største opmærksomhed fra ham. Lørdag hentede jeg Malthe, og vi fik en stille dag på barselsgangen sammen alle fire.
Lørdag aften kiggede Thomas og Karina, samt fætter Emil og Jeppe forbi. Så vi fik hygget lidt, inden det var godnat tid.
Vi havde hørt lidt om at Søndag kunne være dagen, hvor vi fik lov at tage hjem. Og ganske rigtigt var vi på vej afsted for at hente Malthe kl. 11. Inden vi kom hjem til Marsvej, hvor vi fik besøg af Farmor og Farfar, samt Bedstemor og Bedstefar.
Vi vil sige tak for alle de mange og flotte gaver, som er kommet fra nær og fjern. Det har været meget overvældede.
Fotoalbummet er blevet opdateret med billeder fra fødslen og de første dage: http://www.bknnet.dk/page/2009.aspx
Fredag d. 30. oktober blev vores dejlig søn 3 år. Han havde set frem til det i lang tid, og gået og talt ned. Vi havde kigget på kalenderen, hvor der var sat et flag på hans fødselsdag. Så vi øvede os i at tælle ved at finde frem til, hvor mange dage der skulle soves. Så kom dagen. Han vågnede på slaget 6.00. Han fik lov at se Mickey Mouse Klubhus på Disney Channel, mens han stille vågnede. I mens kunne vi gøre det sidste klart i køkkenet, og hente frisk bagt morgenbrød. Så blev det tid til gaverne fra mor og far. Det var fantatisk at se hans glæde ved at åbne hver en pakke. Også selvom der var lidt praktiske ting imellem. Om formiddagen kom hans dagplejer Lene og hans tidligere dagplejer Jane. Lene havde Stine og Victor med. I kan tro der blev hygget og leget. Og Malthe siger stort tak for de flotte gaver som I alle havde med. Det var bare alt for meget. Og der er blevet lagt puslespil, kørt med biler lige siden. Om eftermiddagen efter middagsluren, kiggede bedstefar og bedstemor forbi til lidt kaffe og kage. Malthe havde dog mest tralvt med at pakke alle de fine gaver op. Og så dukkede favoritten frem: en guitar. Til forældrenes store frygt, for nøj den kan rocke med høj musik. Malthe havde selv bestemt hvad aftensmaden skulle stå på. Så det blev til en udflugt til McDonalds i Horsens. Får han elsker burgere. Så meget at han spite 1 ½ cheeseburger med en æble juice, og sluttede af med en McFlurry med Smarties. Se det er en fødselsdagsmiddag for en 3 årig superhelt iført McQueed tøj fra top til tå. Lørdag var så dagen hvor hele familien fra nær og fjern kom til Marsvej. Der skulle være fest. Og igen vrimlede det med masser af pakker. Malthe fik travlt med at pakke dem alle sammen op, og mor og far med at holde styr på hvem han fik hvad af. Så da den varme kakao, boller, lagkage og kagemand var klar, sagde Malthe pænt tak for de mange fine gaver. Han havde høstet en super flot portion. En god blanding af legetøj og tøj. Man må sige at McQueen var det store tema. Så der er blevet brugt masser tid i selskab med den nye McQueen racerbane, sit nye McQueen tæppe. Og her søndag skulle han have sine nye McQueen strømper på. Vi siger rigtig mange tak til alle som har deltaget i at give Malthe en fantatisk fødsesldag. Det var været nogle fantatiske dage. Malthe har nydt hvert et øjeblik. Så nu går vi en spændende uge i møde, hvor vi skal se hvornår Malthes nye lillesøster vælger at komme ud til os. Vi glæder os.
Så er der igen lidt nyt fra krigen om at få en stabil telefonlinie. Kampen har stået på siden april måned, hvor vores telefon har haft masser af udfald og perioder hvor den slet ikke har virket. Telsome forsøgte en lang overgang prøve det ene og det andet, men uden det store held. De fik tilsidst overbevist Profiber om at det var deres nye trådløse router de sendte til os forbrugere, som var problemet. Og siden har de kæmpet en kamp med Linksys for at få dem til at indrømme at der var en fejl i WRP-400s telefon del. Så nu har vi endelig fået en ny firmware, som nu godt nok stadig er i beta på versionsnummeret. Men Profiber har fået masser af gode tilbagemeldinger på den. Og overvejer derfor nu om den skal gå i produktion. Router version er: 1.01.01B7 Og de første test, har pt. vist sig at være fint fungerende. Så vi håber at problemet endelig er løst. Så for de af jer som stadig har problemer. Hiv fat i Profiber, og få dem til at opdatere jeres router. Pr. mail fik jeg en Profiber til at give en kreditnota, for perioden hvor problemerne har stået på. Så vi håber at sagen ender der, og alt nu fungerer som tiltænkt.
Komfortable tunge piercinger i super allergivenlig bioplast.
Vælg venligst design.!
Gauge 14 = 1,6 mm.
Stavlængde = 16 mm. (kan afkortes)
Topkugle med logo = 8,5 mm. x 3,5 mm. ( Flad type )
Bundkuglen = 5 mm.
